Aktiviteter

Bevægelse og kropsbevidsthed – her får de unge/brugerne mulighed for at bruge sig selv, -for at skabe større sammenhæng mellem krop, psyke, følelser og handling. Vi har bevægelse, massage og kropsterapi, som et dagligt tilbud. Aktiviteterne vil desuden tage udgangspunkt i de enkelte beboere og deres interesser. Der er mulighed for mange aktiviteter, enten på opholdsstedet eller i nærområdet:

Vi opfatter de lokale sports og aktivitets tilbud som vigtige for udvikling af sociale færdigheder og for integration i de forskellige ungdomskulturer. Eksempelvis tilbyder Ebberup idrætsforening gymnastikundervisning, fodbold, håndbold, badminton, tennis, mm. Herudover tilbyder lokalområdet ride undervisning, Fitness, svømning, dans, sejlads, roning, surfing, skydning, osv. Jan og Hans står for dykningen, hvor de med børnene/de unge ofte er ude og snorkle med våddragt, mm.

Traditioner

Det er hyggeligt og rart at have traditioner, der kan videreføres i den enkeltes liv. Det kan være fødselsdage, jul, nytår, påske, pinse osv.. vi er sammen om at skabe stemning og hygge, det vil være noget at mindes ”kan du huske dengang” Og dermed bliver det en del af os, og vores liv.

Det vil vi b.la. gøre ved:

At vi fejrer fødselsdag, med lys, gave og morgenbrød, den enkeltes familie inviteres ofte til eftermiddagskaffe/aftensmad.

At højtider som jul, påske og pinse får en betydning i vores liv. Vi pynter, hygger og bager mm.

Evt. en årlig sommerfest, hvor naboer, venner, bestyrelsen og familie samles over grill, bål og musik et par timer.

Årsdag: når den enkelte har været på opholdsstedet i et år, fejres dette.

En gang årligt vil vi om det økonomisk er muligt, at tager vi på en rejse ud i verden og opleve andre lande og kulturer.