Faglig reference

Vores faglige referenceramme er primært den psykodynamiske tænkning, med overvejende udgangspunkt i objektrelationsteorien. Vi bruger også elementer fra det systemiske og de kognitive teorier. Vi tror på, at mennesket gør det bedste det kan ud fra de forudsætninger det har og har haft. Vi tror på, at den eneste måde vi lærer at drage omsorg for os selv og føle empati for andre, er ved selv at være blevet mødt med omsorg og empati. Objektrelationerne (de tidlige primærpersoner) har særlig betydning for hvordan vi er og hvordan vi opfatter os selv og verden omkring os. Vi mener at alle mennesker er rigtige, ligeværdige og unikke. En af vores opgaver er at støtte den enkelte i at lære sig selv bedre at kende på godt og ondt, samt at vise alternativer til den kultur og sociale samværsform de er vokset op i. Vi anser det som en stor og vigtig opgave for os som personale, kontinuerligt at arbejde med os selv og egen andel af relationen med de unge.

Objektrelationsteorien

Vi tager udgangspunkt i objektrelationsteorien, som bygger på, at det er i relationen til de vigtige omsorgspersoner (mor/far) at vi som mennesker overordnet bliver dem vi er. Hermed sagt, at den måde omsorgspersonerne møder det lille barn på, på godt og ondt, får betydning for barnets måde at opfatte og føle sig selv, samt verden på, og hermed på hvordan barnet er i verden og med sig selv. Vi er alle under indflydelse i nuet af det samspil vi som børn har haft med vores omsorgspersoner. Den adfærd og de overlevelses strategier, vi har lært os i vores opvækst, påvirker os selv, og vores omgivelser både positivt og negativt. Der er altid to parter i en relation, der påvirker hinanden gensidigt. Dermed mener vi også at det er vigtigt at vi voksne arbejder med os selv og vores dynamiske fortid (vores egen historie og opvækst), for at vi hermed bliver bevidst om og dermed i stand til at tage ansvar for vores andel i relationen. Vi arbejder jeg styrkende og jeg støttende, med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og evne til at varetage egne behov.

Det ”jeg styrkende” arbejde, handler i høj grad om at sætte ord på og være tydelig, samt at hjælpe barnet/den unge med selv at reflektere over-, og sætte ord på egen opfattelse, situation og følelser. Heri også at støtte barnet/den unge i at styrke sine kompetencer bla. i forhold til at tage det ansvar for eget liv og handlinger som er nødvendigt på det pågældende alderstrin.

Det ”jeg støttende” arbejde, handler også om at være tydelig og sætte ord på, men i endnu større grad også at overtage funktioner som barnet/den unge på nuværende tidspunkt ikke selv magter eller ikke kan varetage. Heri ligger udviklingsmuligheden i at barnet/den unge spejler sig i den voksne og dennes løsningsvalg. Når den pågældende funktion efterhånden integreres skal det ”jeg støttende” arbejde i højere og højere grad tage form af ”jeg styrkende” arbejde, hvormed barnet/den unge mere og mere selv overtager ansvaret.

Dette ”jeg styrkende” og ”jeg støttende” arbejde omhandler både praktiske færdigheder, adfærdsmæssige og psykologiske processer, og kan på sin vis sidestilles med Vygotsy´s læringsteorier ”zonen for nærmeste udvikling”, hvor det overordnet kan udtrykkes således: ”det barnet i dag er i stand til sammen med en voksen, det kan barnet selv i morgen”.

Hele grundlaget for dette arbejde er den anerkendende tilgang, hvor det er nødvendigt ikke bare at være bevidst om egne svagheder og tendens til ”blinde punkter”, men også at have en oprigtig vilje og lyst til at forstå det andet menneske ud fra dets egne vilkår.