Til børnene og de unge

Her på Øster Gl. Skole har vi et sammenhold og en måde at være sammen på, hvor vi respekterer hinanden, lytter på hinanden og hjælper hinanden. Vi får alle lov til at være som vi er (både voksne og børn), med hver vores særheder, besværligheder og fejl.

Her må man godt være vred, ked af det, glad og hvordan man ellers kan have det, alligevel er vi ordenlige over for hinanden og når vi alligevel kommer til at være urimelige, så snakker vi om det og øver os på ikke at lave de samme fejl igen og igen.

Vi hygger os sammen om aftenen og i weekenderne. Vi hygger og spiller eller laver bål om aftenen, spiller fodboldgolf, kører på mountainbikes, får besøg af vennerne eller kæresten eller måske bare slapper af.

Vi tager på ture indimellem, ser film sammen eller går i biografen.

Vi har en stor personlig frihed her på stedet, men dermed også et ansvar for at friheden bruges på en fornuftig måde. Alle har hver deres struktur og regler, alt efter hvad de kan klare på fornuftig vis. Vi har ikke regler for reglernes skyld. Hvormed de fleste har mobil, computer og TV på værelset, hvor betingelsen er, at man kan komme op om morgenen og være udsovet, således at skolen, mv. kan passes.

Det er vigtigt for os, at børnene/de unge udvikler sig positivt, både socialt og personligt, og at de lærer at passe sin skole, får en uddannelse, osv. At man passer sin Skole og uddannelse er ekstremt vigtigt for resten af ens liv. Det er også vigtigt for os, at børnene/de unge er trygge og har det godt i hverdagen.. at de føler at de har en god barndom/ungdom her på opholdsstedet. Derfor gør vi meget for, at det sociale liv med kammerater, familie og venner er så godt som muligt. Vi opfordrer til, at få venner på besøg og i weekenderne, gerne med overnatning, igen på betingelse af at det kan ske på en ordentlig måde. Vi støtter og hjælper alt hvad vi kan, med at få et så normalt og godt liv her på opholdsstedet, som muligt.